Musikundervisning i Valby
Få en gratis og uforpligtende prøvetime
Lær at spille musik i Valby
Bor du i Valby og går og drømmer om at spille ukulele? Klaver? Guitar? Eller noget helt fjerde? Ja, så kig med her. I Mikkels Musikskole har vi nemlig mange musikundervisere i Valby, som bare sidder klar til at undervise dig. Vi underviser i stort set alle instrument og på alle niveauer, og du får altid:
- Musikundervisning hos dig - eller et sted, der passer.
- En gratis og uforpligtende prøvetime.
- Musikundervisning på et tidspunkt, der passer dig.
- Musikundervisning på netop dit niveau.
- Et fleksibelt musikalsk forløb.
Hvor kan jeg blive undervist i Valby?
Vi har undervisere i hele landet, men vi er særligt godt repræsenteret i København og Valby. Vi har også hovedkontor i København, så der er vi alle hjemmevante.
Som udgangspunkt kommer underviseren hjem til dig og underviser, og I aftaler sammen, hvordan og hvornår det kan passe. Du kan også vælge at få online undervisning, blive undervist hjemme hos underviseren, i et øvelokale eller et andet sted. Sidstnævnte kan være praktisk, hvis du fx gerne vil spille trommer.
Under alle omstændigheder vil din underviser være lokal om du bor nær Valby Station, Gammel Køge Landevej eller ved Sjælør Station.
Valbys bedste hjemmeundervisning
I Mikkels Musikskole er vores mission, at gøre musikundervisning tilgængelig for alle i Danmark. Vi arbejder hver dag på at gøre det så nemt og billigt som muligt for vores elever. Derfor er vores musikundervisning i Valby nemt både geografisk og logistisk, selv for den travle børnefamilie.
Du har forskellige muligheder for musikundervisning hos os:
- Privatundervisning hjemme hos dig, hos underviser eller et andet sted, I aftaler.
- Online undervisning. Dette giver dig større muligheder for undervisere i hele landet og er perfekt ved fx lock down.
- Musikundervisning på din skole i Valby. Dette kræver dog, at Mikkels Musikskole starter et samarbejde med skolen. Vi samarbejder lige nu med mere end 30 skoler over hele landet - og der er plads til flere! Hvis netop din skole skal have jeres egen musikskole, så læs mere her.
- Vi står også for musiklærervikarer til skoler, hvis din skole også står og mangler det.
Musikundervisning til skoler i Valby
Hvis du vil se, om vi kan starte et samarbejde mellem os og din skole, kan du udfylde kontaktformularen på denne side. Vi har på nuværende tidspunkt samarbejder med bl.a. disse skoler i Københavnsområdet:
Skolen på Duevej - Frederiksberg
Sankt Knud Lavard Skole - Kongens Lyngby
Hareskovens Lilleskole - Ballerup
Din musikunderviser i Valby
Mikkels Musikskole dækker hele landet, og vores lærere underviser i deres eget lokalområde. Din underviser i Valby er altså lokal og kender bydelen. Uanset hvilket niveau du er på, og din alder, kan vi levere tryg undervisning med dig i fokus.
Vores undervisere arbejder ud fra dine ønsker, og udover at være dygtige musikere, er de også pædagogiske og engagerede. Det pædagogiske afsæt er vigtigt, og derfor er vores underviseres baggrunde forskellige og varierer fra konservatorieuddannede, til MGK-studerende og svømmetrænere, der ved siden af deres virke er dygtige musikere.
Du kan regne med, at din underviser altid:
Er rutineret musiker.
Er lokalkendt i dit område.
Tilpasser læringsmiljøet til dine behov.
Sådan foregår tilmeldingen
Øverst på denne side, finder du en knap, hvor du kan tilmelde dig, ellers kan du klikke på siden lige her. Når du tilmelder dig, får du altid en gratis og uforpligtende prøvetime. Du bliver matchet med en underviser ud fra følgende:
Dit instrument
Dit niveau
Din geografiske placering
Evt. særlige ønsker
Vi guider dig gennem hele processen, når vi har fundet en dygtig underviser til dig. Du vil modtage løbende mails, så du kan bevare overblikket over din undervisning.
Særlige ønsker for din musikundervisning
Når du tilmelder dig, har du mulighed for at skrive en kommentar til os. Det er fx, hvis vi skal fokusere på noget specielt, når vi søger efter en underviser, som er perfekt til dig. Måske vil du fx gerne undervises i akustisk guitar, mestre en speciel sang-teknik, forberedes på en adgangsprøve til musik-uddannelse, eller noget helt fjerde.
Særlige ønsker kan også omhandle musikgenrer, som du ser dig selv i. Der kræves forskellige ting af forskellige genrer fx:
Jazz - Måske har du en jazz-trommeslager i maven? Eller en saxofonist? Så er evnen til at kunne improvisere vigtigt, altså at kunne spille frit uden noder.
Singer-songwriter - Det kan være du gerne vil akkompagnere dig selv? Det kunne fx være både sang og ukulele? Så kan vi forsøge at finde en underviser til dig, som måske også har sangskriver-erfaring.
Klassisk - Måske er du tiltrukket af fantastiske klassiske værker fx på violin eller guitar? Så er nodelære en nødvendighed i undervisningen.
Det er helt i orden, hvis du ikke har nogle særlige ønsker, når du tilmelder dig. Så lader du bare feltet stå tomt, og så matcher vi dig med en god underviser. Din første time er gratis og uforpligtende, så du kan mærke, om vi har fundet et godt match til dig.
Selve musikundervisningen
Uanset hvilken underviser du får, bliver din undervisning unik. Din underviser lytter til dine ønsker og ideer, og indretter undervisningen efter dem, så du kan få mest muligt ud af dine lektioner. Der er masser af emner, I sammen kan udforske.
Musikundervisningens form
Fordi udgangspunktet i undervisningen er dig, er undervisningen forskellig fra elev til elev. Der er dog nogle grundlæggende emner, som du skal igennem, hvis du er nybegynder på et instrument. Muskelhukommelse er nøglen til at spille ethvert instrument, uanset om det gælder vokal, guitar, fløjte eller saxofon. Du kan forvente at skulle berøre emner som:
Grundlæggende viden om instrumentet (konstruktion, mekanik, historie etc.).
Din holdning og positur, altså hvordan du står og holder dit instrument korrekt.
Hvordan du vedligeholder og stemmer dit instrument.
Hvor forskellige toner befinder sig på instrumentet.
Typisk begynder I med enkle øvelser, og undervisningen vil derefter udvikle sig i takt med dig.
Hvor lang tid får jeg musikundervisning?
I vores privatundervisning består et modul af 10 lektioner, som hver varer 60 minutter. Du betaler kun for ét modul ad gangen, og du får selvfølgelig din gratis og uforpligtende prøvetime også. Når du har haft din prøvetime, har du mulighed for at købe et modul. Du kan forlænge dit modul så mange gange, du ønsker.
Kan vi få en hel time til at gå?
Det lyder som lang tid, især hvis eleven er en af de yngre. Tiden går dog alligevel virkelig stærkt i en lektion, og det er smart at holde små pauser undervejs. Pauser er gode for din læring, og I kan bruge dem på mange produktive måder, hvor I får iltet hjernen lidt. Det kunne fx være ved at lave:
Rytmeøvelser.
Øvelser i noder.
Stemmeøvelser.
Kreativ analyse af noget musik.
Hvis du har flere ivrige musikere, som gerne vil i gang, kan du bestille undervisning med op til 3 elever sammen. Lektionen kan deles op, eller afholdes som fælles-lektion.
Inspiration til Valbys kulturliv
Inspiration er vigtig for en musiker og gerne fra mange forskellige steder. Husk på at din underviser er lokal, og kender rigtig mange fede steder, hvor du kan finde inspiration. Valby byder på meget kulturliv, måske skal du:
Prøve noget New York Jazz i Prøvehallen?
Til noget vild heavy-metal på UnderWerket?
Se en udendørs koncert i Søndermarken?
Når du leder efter inspiration, er det kun fantasien der sætter grænser.
Kom godt i gang med musikken
Du har nok hørt udtrykket "øvelse gør mester", og det er sandt, når det kommer til øvning. Din udvikling hænger direkte sammen med, hvor meget du øver dig, men øvning behøver ikke at være kedeligt. Her er nogle gode tips, til hvordan du kan komme godt i gang med musik:
Sørg for nem adgang til dit instrument, så du ikke skal bakse med det, hver gang du vil øve. Find et godt rum, hvor du kan have dit instrument stående fremme.
Øv dig en smule hver dag - 10 minutter om dagen, er bedre end 2 timer op til din lektion.
Youtube er fuld af fede tutorials, som du kan lade dig inspirere af.
Sæt realistiske mål for dig selv, fx: I dag skal jeg lære at skifte fra D til A.
Hav fokus på enkelte øvelser ad gangen, så du ikke stresser dig selv.
Hvilke instrumenter kan jeg blive undervist i, i Valby?
Vi har undervisning på alle niveauer i Valby, og i stort set alle instrumenter. Når du tilmelder dig, skal du registrere dit instrument og niveau, og så sørger vi for en dygtig underviser til dig. Hvis du vil på opdagelse i forskellige instrumenter, har vi lavet et udpluk af vores mest populære her:
Musikundervisning i en coronatid
Hvis du vil minimere din kontakt til andre mennesker, giver hjemmeundervisning glimrende mening. Vores undervisere kan også give online musikforløb, som kan være enten helt eller delvist. Så begrænser I den fysiske kontakt under eventuel lock down, og kan holde fysiske lektioner, når det kan lade sig gøre. Du kan også vælge kun at få online-undervisning, det giver også underviser flere muligheder.
Alle hos Mikkels Musikskole følger regeringens retningslinjer, og vi har lavet vores egne hensyn, som er rettet mod musikundervisning. Du kan læse mere her.