Sangundervisning
Få en gratis og uforpligtende prøvetime
Lær at synge og bruge stemmen som instrument
Sang er et instrument, selvom måske ikke ligner de typiske instrumenter, vi kender. Med sangundervisning i Mikkels Musikskole får du mulighed for at:
- få sangundervisning hjemme hos dig.
- på et tidspunkt, som passer dig.
- få en gratis og uforpligtende prøvetime, så du kan se, om vi har fundet den rette sanglærer til dig.
- lære at bruge din unikke stemme til at skabe musik.
Om du vil bruge undervisningen til at synge foran klaveret, i badet, eller som frontperson i et band, så er du kommet til det rette sted.
Hvor kan jeg få undervisning i sang?
Vi har sangundervisere i hele landet og er særligt godt repræsenteret i de større byer som
- Aarhus
- Aalborg
- København
- Odense
- Roskilde
Det eneste du skal gøre er, at tilmelde dig via vores tilmeldingsformular, så matcher vi dig med en dygtig underviser, så du kan komme i gang med din undervisning i sang.
Hjemmeundervisning i sang
I Mikkels Musikskole er vores mission at kunne tilbyde musikundervisning til alle i Danmark, det er det, vi arbejder på hver dag. Derfor kommer vores sangundervisere hjem til dig, så det kan passe ind i en travl hverdag.
Det er også en mulighed, at du kan blive undervist hjemme hos underviseren eller i et øvelokale, hvis det er bedre for dig. Det kan du aftale med undervisere, når i sammen aftaler undervisningstidspunktet.
Vi kommer også ud på skoler. Det kræver dog, at Mikkels Musikskole har et samarbejde med skolen. Det kan du læse mere om lige her.
Vores undervisere
Vi har mange undervisere, der med deres mange års erfaring og viden, kan hjælpe dig med at føre dine visioner for sangen ud i livet. Vores undervisere:
- Er dygtige til deres fag.
- Har altid et pædagogisk udgangspunkt for undervisningen.
- Tager ansvar for sangundervisningen, så du som elev bliver taget i hånden og motiveret til selv at udvikle dig også.
I Mikkels Musikskole får du altid en gratis prøvetime. Det gør du, så du og underviseren kan finde ud af, om I er det rigtige match. Vi tror på, at en sangundervisers evne til at mærke, hvor eleven er og hvilke behov, eleven har, er lige så vigtigt, som hvor dygtig en teknisk sanger underviseren er.
Selve sangundervisningen
Vi bestræber os på at have dygtige undervisere, som også har et pædagogisk fokus. Dette er særligt vigtigt, når man arbejder med et instrument som sang. Fordi din krop er dit instrument, er det vigtigt, at sanglæreren mærker, hvad netop du har brug for for at udvikle dit instrument.
Undervisningens form
Derfor vil sangundervisning også altid se forskellig ud, alt afhængig af elev og underviser. *Se under afsnittet 'Om sang som instrument' længere nede for ting, som I fx kan arbejde med i undervisningen.
Hvor lang tid får jeg sangundervisning?
I Mikkels Musikskole er privatundervisning hjemme hos dig altid 60 minutter per lektion, og du binder dig for en kort bindingsperiode som er et modul á 10 lektioner.
Kan vi få en hel time til at gå?
Det kan I. Det kan umiddelbart lyde som lang tid for fx mindre børn, men så er det vigtigt at huske på, at pauser og afbræk i undervisningen er rigtig godt for indlæringen. Pauserne kan I fx bruge på:
- Snakke om ugen, der er gået, hvordan har eleven det for tiden. Dette er særligt vigtigt, når vi arbejder med kroppen. Har eleven fx travlt, kan det være, I skal strække ekstra meget ud og øve vejrtrækning lidt ekstra dén dag.
- Inspiration.
- Sjove lege, der udvikler kropbevidstheden.
- Kanonsang til at øve flerstemmig sang og lydhørhed.
- Rytmeøvelser.
Coronasikker sangundervisning
I Mikkels Musikskole følger vi regeringens anbefalinger ift. corona. Yderligere følger vores undervisere også vores egne retningslinjer, som du kan læse om lige her.
Sang er lidt specielt ift. corona, derfor er der ekstra tiltag særligt til dette instrument.
Om sang som instrument
At bruge din stemme som instrument handler faktisk om hele kroppen og ikke kun lyden. Dvs. det drejer sig meget om at lære at bruge kroppen til at skabe lyd. Når ud synger, skal du fx bruge følgende til at skabe lyd:
- Vejrtrækning - du skal være bevidst om din vejrtrækning, så du ikke bruger det hele allerførst.
- Kontroller mellemgulvet - den store muskel, der ligger mellem lunger og mave. Den bruger du blandt andet til at trække vejret med.
- Hav åben brystkasse, den må helst ikke falde sammen.
- Den rette holdning - sørg fx for ikke at svaje for meget i lænden.
- Brug din støtte - det drejer sig om mavemusklerne blandt andet.
- Hav fødderne plantet solidt på gulvet.
- Spænd ikke i halsen/struben.
Når vi snakker om sang som instrument, bruger vi ofte ordet vokal i stedet. Måske kender du allerede til kor, som bliver kaldt for vokalgrupper, eller du er måske også stødt på ordet leadvokal om melodistemmen i et popnummer fx.
Sangstemmer
Sangstemmer deles normalt op samme måder som med musikinstrumenter stemmegrupper alt afhængig af, hvor dit sangstemme leje ligger:
- Sopran
- Alt
- Tenor
- Bas
Du kan også have forskellige klang i stemmen. Dvs. at din klang kan være dyb, selvom du har et meget bredt tonespektre, du kan synge indenfor.
Sangens funktioner
Du kan bruge sangstemmen på forskellige måde, alt afhængig af hvad du gerne vil udtrykke. Du kan fx arbejde med:
- Hvor meget luft, du har på stemmen - skal det ændres undervejs i bestemte fraser?
- Hvilken klang, du vil bruge - skal den være lys eller mørk?
- Hvordan du gerne vil have dynamikken
Sangundervisere arbejder forskelligt med sangens funktioner. Snak med din sangunderviser om, hvordan I griber sammen griber undervisningen an.
Inspiration til sang
Vi vil anbefale dig at lytte til en masse vokalformer, så du kan blive inspireret til at finde din egen lyd. Man kan nemlig synge på forskellige måder og bruge forskellige udtryk. Til inspiration kan du lytte til disse sangere:
- Aretha Franklin
- Freddie Mercury
- Nikolaj Manuel Vonsild
- Jada
- Povl Dissing
- Annie Lennox
- Birthe Kjær
- Bruce Dickinson
Oumou Sangaré Been
Og mange mange flere, som du selv kan udforske.
I Mikkels Musikskole kan du også lære at spille på instrumenter, du kan akkompagnere din sang med som fx klaver, guitar og ukulele.