Klaverundervisning i København

Få en gratis og uforpligtende prøvetime

Lær at spille klaver i København

Vil du gerne starte med at spille klaver? Eller vil du gerne blive endnu bedre? Så er du havnet det rette sted! Mikkels Musikskole har rigtig mange klaverlærere i København, der bare venter på dig. Du kan tilmelde dig og få en gratis og uforpligtende prøvetime lige her. I Mikkels Musikskole får du altid:

  • Undervisning hjemme hos dig (med mindre nu ønsker noget andet).
  • Undervisning, når det passer dig.
  • En gratis og helt uforpligtende prøvetime.
  • Klaverundervisning i København på alle niveauer - fra begynder til øvet og ekspert.
  • En pædagogisk og dygtig klaverunderviser.

Lær mere om at spille klaver sammen med vores underviser Feliks på Youtube lige her:

Hvor I København kan jeg få klaverundervisning?

Mikkels Musikskole er landsdækkenderigtig godt repræsenteret, og vi er rigtig godt repræsenteret i København og på Frederiksberg. Derfor kan du finde klaverundervisere i hele københavnsområdet, om du bor i:

  • Østerbro
  • Nørrebro
  • Vesterbro
  • København K
  • Amager
  • Sydhavnen
  • København Nordvest

Så er der altid en underviser til dig. Det er der også, hvis du er placeret i yderkanten af København, fx i Taarnby, Kastrup, Valby, Vanløse, Herlev, Rødovre, Hellerup, Kongens Lyngby og lignende. 

Vi har hovedkontor i København SV og lager på Frederiksberg, så vi er godt bekendte med området. 

Københavns nemmeste og billigste klaverundervisning

Visionen for Mikkels Musikskole er, at give alle i Danmark mulighed for at få musikundervisning. Det er det, vi arbejder for hver dag. Vi gør det blandt andet ved at finde lokale undervisere, der bor i nærheden af vores elever, og ved hele tiden at tænke musikundervisning logistisk nemt og til en god pris. Og vi har rigtig mange og dygtige klaverundervisere i og omkring København. 

Som udgangspunkt er vores privatundervisning altid hjemme hos eleven, men det dette af en eller anden grund ikke passer dig, har du også andre muligheder:

  • Klaverundervisning hjemme hos underviser eller i et øvelokale. Dette aftaler vi nærmere, når du tilmelder dig.
  • Klaverundervisning på din skole i København. Denne mulighed kræver, at Mikkels Musikskole har et samarbejde med skolen. Se hvad du selv kan gøre i den forbindelse på siden her. På siden har du også mulighed for at udfylde en kontaktformular, hvis du gerne vil have, vi kontakter netop din skole for et fremtidigt samarbejde.

Vi har allerede samarbejder med mere end 25 skoler - og vi vil gerne have flere! Nær København har vi oprettet musikskole på fx Sankt Knud Lavard Skole i Kongens Lyngby, Hundige Lille Skole, Copenhagen City School og Vestegnens Privatskole. 

Derudover leverer vi også vikarer til musikundervisning til klasseralle niveauer, og der har vi gode samarbejder med bl.a Skolen på Duevej på Frederiksberg og Salix Skole i Valby. 

Klaverundervisere i København

I København har vi masser af dygtige og pædagogiske klaverlærere. Vi lægger lige så meget vægt på, at vores undervisere har fokus på at motivere eleven og målrette klaverundervisningen til der, hvor eleven er, som at vores undervisere er teknisk dygtige

Du kan altid regne med, at vores undervisere er: 

  • Dygtige til deres fag. 
  • Tager pædagogisk ansvar for undervisningen.
  • Fokuserede på at målrette undervisningen den enkelte elev.
  • Fra dit lokalområde i København.

Vi har undervisere i lokalområder over hele landet, og også i dit. Derfor vil du opdage, at din klaverunderviser er lokalkendt i København eller Frederiksberg - måske endda meget tæt på dig. 

Udover dit område, så matcher vi dig og underviseren på følgende kriterier:

  • Instrument.
  • Niveau. 
  • Særlige ønsker.

Musikgenrer

Særlige ønsker for din undervisning kan fx være, at du gerne vil lære at spille på en bestemt spillemåde, spille på en specifik form fx elektrisk guitar vs. akustisk guitar, eller at du bare drømmer om at lære at spille en helt bestemt musikgenre

Hvis du fx vil spille en bestemt musikgenre, så kan der være særlige teknikker, som du kan  dykke ned i. For at give dig en idé om, hvad musikgenrer fx er, og hvilke teknikker det kan dreje sig om, har vi her et par eksempler til dig:

  • Klassisk musik - dette er ikke en musikgenrer i sig selv, men herunder findes mange forskellige stilarter og tidsperioder, du kan dykke ned i. Typisk vil du indenfor klassisk musik skulle arbejde med noder og lære at placere fingrene korrekt, så du kan få det meste ud af klaveret.
  • Jazz - er et vidunderligt univers, og hvis du kan arbejde indenfor de ret frie rammer, musikgenren tilskriver, så har du noget godt i vente. I jazzen spiller improvisationen en stor rolle, og musikerne har typisk et meget stort samspil. Her skal du virkelig kunne lytte til dine "medspillere" og fornemme, hvor musikken skal hen. Vil du spille jazz, kan I fx arbejde med dit gehør. 
  • Blues - som i dit andre genrer findes der også her en masse subgenrer. Blues i sin grundform er også et meget frit univers, som bygger sig omkring soloer. Vil du spille blues, kan I fx arbejde med de særlige blues-kadencer, bluesskalaer og improvisationsteknikker.

Vi og vores klaverundervisere vil gerne skabe en undervisning, som giver mest værd for dig. Ved du allerede ved din tilmelding, at du har et særligt ønske til undervisningen, så kan du skrive en kommentar med det til os via tilmeldingen her. Så har vi endnu bedre mulighed for at finde den helt rigtige klaverunderviser til dig.

Selve klaverundervisningen

Vores undervisere kommer ind i Mikkels Musikskole med forskellige baggrunde for at være dygtige undervisere. Derfor vil du typisk ikke se en undervisningsform som er ens hele vejen rundt. Vi har undervisere, der er autodidakte musikere, uddannede lærere, professionelle musikere, konservatorieuddannede musikere, MGK-elever der drømmer om at blive de bedste undervisere - og alt derimellem. 

Klaverundervisningens form

Fordi vores undervisere har forskellige baggrunde, vil undervisningen også se forskellig ud fra elev til elev. Hvis du er begynderpianist, vil du dig typisk komme igennem nogle grundlæggende elementer for at komme godt igang som pianist. På klaveret kan det fx være:

  • Din positur ved klaveret. Dette er vigtigt, så du ikke ødelægger din ryg og håndled.
  • Din fingersætning. Det er godt at kunne arbejde rigtigt med fingersætningen, på denne måde kan du få mest ud af klaveret.
  • Tonernes forbindelse.
  • Opbygning af akkorder.
  • Kombinationen af højre og venstre hånd.

Der er flere måder, du kan arbejde med klaverspillet på. Vil du fx synge til? Skal andre? Vil du spille efter noder? Eller noget helt tredje. Her er nogle former, du fx kan vælge:

  • At akkompagnere dig selv eller andre. Her vil du typisk arbejde med akkorder og mindre melodier. Og hvis du selv vil synge til, så kræver det øvelse at kombinere de to ting. 
  • At spille klaver efter noder. Noder er et helt sprog, som er vildt spændende og brugbart, men også et nyt sprog, du skal lære fra bunden. Når du kan det, så kan du "tale" med andre musikere på en særlig måske.
  • Træne dit gehør. Her kan du øve dig i at lytte numre af selv og melodier til, og I kan arbejde med at spille sammen.

I vil normalt starte med enkle øvelser og bygge ud med større udfordringer i takt med, at du bliver bedre på klaveret.

Hvor lang tid får jeg klaverundervisning?

Vores klaverundervisning i København består af lektioner á 60 minutter. Du får altid en gratis og uforpligtende prøvetime, så du og din underviser kan mærke, om I er det rigtige match. I modsætning til mange andre musikskoler og fritidsaktiviteter har vi en kort bindingsperiode på ét modul af 10 lektioner. 

Når modulet er ved at være slut, så bliver du påmindet per mail om det, og du kan da tage stilling til, om du vil fortsætte endnu et modul. Alt dette er dog først efter den gratis prøvetime, som vi giver alle vores elever.

Kan vi få en hel time til at gå ved klaveret?

Ork ja. Når først I er i gang, så går tiden hurtigt. Nogle elever har brug for ekstra pauser undervejs, og her er det rigtig godt at huske på, at pauser og aktive pauser er virkelig godt for indlæringen. Særligt når man er lille. De aktive pauser kan I fx bruge på følgende måde:

  • Rytmeøvelser. At spille klaver kræver en del koordinering, og derfor kan rytmeøvelser, hvor I fx rejser jer op og øver forskellige rytmer med hhv. hænder, ben og fødder, være vildt godt. 
  • Stemmeøvelser. Hvis du gerne selv vil synge, er det godt at træne din stemme også - særligt, hvis du skal sidde ned ved klaveret samtidig. 
  • Klavererts historie.
  • Inspirationsvideoer.

Inspiration til klaverets verden?

At spille er lig med at lytte. Det handler om at bruge ørerne og kroppen og lære at lytte til andre. Derfor anbefaler vi altid alle vores elever at træne øret. Lyt til så meget musik som muligt, så dit øre (ja altså det er vel i grunden din hjerne) lærer, hvad den godt kan lide, og hvad der ikke tiltaler dig. Og du vil også lære at kunne skelne instrumenterne fra hinanden, når du lytter til et musiknummer. 

Her skal du huske, at din underviser er lokalkendt og ved helt sikkert en masse om, hvad der sker i netop dit område og det lokale musikmiljø. Så tal med din underviser om de muligheder der er. Kender underviseren et nyt spillested? En ny, spændende kunstner? 

  • La Fontaine midt i København er fx kendt for deres vilde efterfester, hvor de fx har haft besøg af Lady Gaga til en spontan pop up koncert efter en hendes besøg i Tivoli.
  • Er der kæmpe dansefest på Alice, Nørrebro?
  • Hvilket stort navn har Vega på Vesterbro på plakaten denne måned?

Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det handler om at finde ny og spændende inspiration i musikkens verden. 

Kom godt i gang med klaveret

Det skal være sjovt og naturligt at spille på dit yndlingsinstrument. Derfor kan du gøre forskellige ting, for at gøre det nemmere for dig selv at få øvet dig. For den er god nok: Øvelse gør faktisk mester. Og hvis du ikke øver dig mellem dine klaverlektioner, kan du opleve, at jeres undervisning kører i ring og ikke rigtig udvikler sig (og dig). Her er et par øvetips til dig, der gerne vil blive bedre på klaveret:

  • Sæt dig ved klaveret lidt hver dag i stedet for rigtig meget én dag. Brug fx 10 minutter om dagen, så vil du se en udvikling. 
  • Skab et godt rum for at spille. Det skal fx være nemt at komme til klaveret. Stil fx klaveret i gennemgangsrum, så du kan blive fristet til at sætte dig ofte. Er der ikke høretelefoner til klaveret er det vigtigt, at det står et sted, hvor du ikke føler, du forstyrrer andre.
  • Hvis du ikke har lyst til at spille det, du har fået af din undervisere, så spil hellere noget andet end slet ikke.
  • Har du kun et par minutter, så øv en enkelt øvelse, en akkord fx, så den lyder godt, og gå så videre med arbejdet.
  • Start simpelt og udvid løbende.
  • Det behøver ikke lyde som originalen - faktisk slet ikke. Tillad dig at finde din egen lyd og sæt ikke for store krav i starten, så kommer du længst.

Få dit eget klaver

Dit instrument er ligesom en god ven: Jo mere du lærer det kan kende, desto federe bliver det. Derfor er det altid godt at have sit eget instrument som musiker. Du kan altid kontakte Mikkels Musikskole, vi tilbyder også køb af gode begynderinstrumenter. Hos os kan du købe keyboards til gode priser.

Vi samarbejder bl.a. med KMC Musik på Frederiksberg, som hjælper os med at vælge instrumenterne. 

Hvis du bor i lejlighed, rækkehus eller mindre hus med hele familien, så kan vi anbefale dig at gå den elektriske vej og købe et elektrisk klaver eller keyboard. Det gode ved dette er, at du typisk kan koble høretelefoner til, så du ikke inviterer hele opgangen til at være med i dine øvesessioner. 

Coronasikker klaverundervisning

Hvis du er betænkelig ved at skulle have musikundervisning på skolen eller på musikskolen, så kan vores hjemmeundervisning det helt rigtige for dig. Alle vores undervisere overholder regeringens retningslinjer, og vi har også udfærdiget nogle coronahensyn selv, som er målrettet musikundervisning specifikt. Dem kan du læse om her.

Om klaveret

Klaveret er stammer tilbage fra 1700-tallet, og et moderne klaver har typisk 88 tangenter, men kan sagtens have færre. Klaveret kan fås i forskellige størrelser, og består af sorte og hvide tangenter.

Du skaber lyd ved at trykke på en trangent, som dermed aktiverer en lille filthammer, der slår på nogle strenge inden i klaveret. 

Tonernes kronologiske placering og den flade struktur på tangent-pladen gør, at klaveret er et godt begynderinstrument. Klaveret bliver også typisk brugt som udgangspunkt for hørelære og musikteori, da klaveret er let at få et overblik over.

Klaveret akkorder

Klaverakkorder er også lette at få et overblik over. Akkorder er harmonier med tre toner, der "bygges ovenpå" hinanden. I vestlig musik er disse typisk dur- eller mol-akkorder. På klaveret vil din højre hånd typisk være den, du spiller akkorder med, og venstre spiller bassen. 

I dag kan du downloade rigtig gode apps til smartphones, som kan guide dig til, hvordan du tager akkorder. På Den måde kan du til hver en tid prøve at spille en sang. Du kan også finde mange gode tutorials på youtube, hvor du kan lære grundlæggende principper og lære nye teknikker. 

Find din inspiration

Klaveret kan mange ting og har et bredt spektre af genre, du kan beskæftige dig med. Derfor hold dig ikke tilbage med at opsøge inspiration, så du kan finde ud af, hvordan netop du gerne vil lyde. Derfor har vi her lavet en kort liste med pianister, som du kan starte med at tjekke ud. De rammer forskellige genrer og spillemetoder, men der er selvfølgelig mange mange mange flere - så det er bare om at komme i gang:

  • Elton John
  • Beethoven
  • Martha Argerich
  • Sergei Rachmaninov
  • Claude Debussy
  • John Legend
  • John Lennon
  • Annie Fischer
  • Jerry Lee Lewis
  • Art Tatum
  • Clara Schumann
  • Bill Evans
  • Duke Ellington
  • Stevie Wonder.

Hvis du vil koble et andet instrument til dine kundskaber, så tilbyder vi undervisning i alt fra hørelære til klassisk slagtøj, og vi har også mange sanglærere i København, hvis du drømmer om at spille klaver og synge samtidig.