Hvad er klassisk musik?

Klassisk musik er en bred genre, der spænder fra værker skrevet i 1600-tallet og op til nutidens moderne kompositioner. Det er musik, der typisk er skrevet ned i noder, så musikere kan spille det samme stykke på akkurat den måde som det oprindeligt var tænkt. Klassisk musik er kendt for at være kompleks, med avancerede harmonier, rytmer og dynamik, der spænder fra de blødeste pianissimo-tilstande til kraftfulde forte-udbrud.

Barokken (1600-1750)

I barokken var musikens formål ofte at fremkalde store følelser og dramatik, og der var fokus på at skabe komplekse, lagdelte melodier. Musikken var ofte skrevet til kirkelige ceremonier eller kongelige fester. Instrumenter som orgel og cembalo spillede en stor rolle.

Barokmusikken er præget af polyfoni, altså at flere melodier spiller samtidig. Musikken har en stærk rytme og stræber ofte efter en pompøs eller højtidelig stemning.

Musikalske former:

• Fugen er en polyfon kompositionsform, hvor forskellige stemmer introducerer samme tema på skift. Det skaber en kompleks sammenvævning af melodier.

• Koncerten (fx Vivaldis "De fire årstider") er en solistisk musikform, hvor en enkelt solist spiller over for et større orkester.

Johann Sebastian Bach var en af de mest betydningsfulde komponister i barokken. Hans værker som "Toccata og Fuga i d-mol" er eksempler på barokkens overdådige stil.

Wienerklassikken (1750-1820)

I wienerklassikken blev musikken mere struktureret og fokuseret på klarhed og balance. Det var en tid, hvor symfonien som musikform blev udviklet, og komponister som Mozart og Beethoven begyndte at skrive værker, der var ment til store orkestre.

Musikken blev mere enkel og klar. Den er homofon, hvilket betyder, at der typisk er én hovedmelodi, der bliver understøttet af et akkompagnement der spillede underlægningsmusikken. Musikken var ofte let og elegant, men med stærke kontraster i dynamik (styrkegrad).

Musikalske former:

• Symfonien er en storslået musikform for orkester, typisk med fire satser.

• Sonaten er en vigtig form i wienerklassikken, som kan spilles på klaver eller andre instrumenter. Den følger en stram, fastlagt struktur, hvor man skifter mellem forskellige temaer. Hvis man var rig nok og havde et instrument derhjemme, kunne man købe noderne og spille sonater derhjemme. Det gjorde man enten som underholdning eller når man havde gæster.

Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven var to af periodens store skikkelser. Mozarts musik er kendt for sin elegance og perfekte struktur, mens Beethovens senere værker bragte en ny dybde og dramatik til musikken.

Romantikken (1800-1900)

Romantikken handlede om følelser. Komponisterne brød mange af wienerklassikkens regler og skrev musik, der var personlig og emotionelt dybtgående. Naturen, kærligheden og individets følelser var centrale emner , og orkestrene blev større for at kunne udtrykke de mange nuancer.

Romantikken var præget af store dynamiske skift, og musikken blev mere dramatisk og følelsesladet. Komponister brugte ofte rubato (fleksibel rytme) for at skabe en følelse af frihed i musikken. Orkestrene blev større, og messing- og blæseinstrumenter blev mere udbredte, hvilket gav musikken en mere kraftfuld klang.

Musikalske former:

• Programmusik blev udviklet, hvor musikken skulle fortælle en historie eller male et billede. Et kendt eksempel er Griegs "Peer Gynt-suite".

• Symfonisk digt var en form, hvor musikken fortalte en historie eller beskrev en scene, ofte inspireret af litteratur eller kunst.

Edvard Grieg og Carl Nielsen var store romantiske komponister i Skandinavien. Griegs "Morgenstemning" beskriver naturens skønhed, mens Carl Nielsen er kendt for sine symfonier, der afspejler menneskets indre kampe.

Moderne klassisk musik (1900-nu)

I det 20. århundrede begyndte komponister at eksperimentere med nye teknikker og lyde. Det gjorde man for at gøre oprør mod det pæne og ordentlige. Den tonale musik, der havde været dominerende siden barokken, blev altså udfordret. Komponisterne begyndte at udforske nye harmonier, rytmer og strukturer. Den moderne klassiske musik kan spænde fra minimalistisk til atonal, hvor traditionelle harmonier er helt fraværende.

Lyden af moderne klassisk musik kan være alt fra stille og minimalistisk (som hos komponister som Arvo Pärt) til kompleks og disharmonisk (som hos Arnold Schönberg). Musikken er ofte præget af innovation, og mange moderne værker bruger usædvanlige instrumenter eller nye teknikker til at skabe unikke lyde.

Musikalske former:

Atonal musik bryder med de traditionelle dur- og mol-skalaer og skaber en følelse af uforudsigelighed og spænding.

Minimalisme fokuserer på enkle mønstre og gentagelser for at skabe en meditativ effekt. Philip Glass og Steve Reich er store navne inden for minimalismen.

Arvo Pärt er en moderne komponist, hvis musik er præget af enkelhed og stille skønhed. Hans værk "Spiegel im Spiegel" er et eksempel på, hvordan moderne klassisk musik kan være rolig og meditativ.

Klassisk musik i filmmusik

Klassisk musik er ikke kun for koncertsale – den er også en vigtig del af moderne kultur gennem filmmusik. Mange af de store filmkomponister henter inspiration fra klassisk musik, når de skaber musik til film, der kan understøtte og forstærke følelserne i en scene. Filmkomponister som John Williams, Hans Zimmer og Ennio Morricone har alle brugt elementer fra klassisk musik til at skabe ikoniske soundtracks.

Hvordan bruges klassisk musik i film?

• Stemningsskabende: Klassisk musik kan bruges til at skabe stemning, uanset om det er glæde, spænding, frygt eller sorg.

• Motiver og temaer: Komponister bruger ofte bestemte musikmotiver til at repræsentere en karakter eller et tema i filmen (fx Darth Vaders tema i Star Wars).

• Orkestermusik: Mange filmkomponister bruger fulde orkestre til at skabe en storslået lyd, der kan matche filmens visuelle udtryk.

John Williams er berømt for sin filmmusik til blandt andet Star Wars og Harry Potter. Hans musik er inspireret af den romantiske orkestertradition og kombinerer storslåede temaer med subtile detaljer.

Hans Zimmer bruger ofte mere moderne teknikker, som elektronisk musik og minimalistiske temaer, kombineret med orkester, som i hans musik til filmen Inception.

Klassisk musik har gennem århundreder udviklet sig og har været en afgørende faktor i mange kunstformer. Fra kirkemusik i barokken til storslåede symfonier i romantikken, og nu som en vigtig del af moderne filmmusik, fortsætter klassisk musik med at fascinere og inspirere verden over.

Opgaver:

1. Lytteøvelse 1
Vælg to stykker musik. Hvad forestiller du dig, de handler om? Tænk over hvilken stemning komponisten har prøvet at skabe. Og om stemningen ændrer sig i løbet af musikken.

2. Lytteøvelse 2
Vælg et nyt stykke musik. Hvilke instrumenter, som er typiske for genren, bliver der brugt? Lav en liste med så mange som du kan.

3. Lytteøvelse 3
Lyt til din yndlingssang eller vælg et nummer I kan lytte til i fællesskab. Lav en liste over instrumenter som både er i det nummer og som også bruges i klassisk musik?