Vi søger musikere til skolekoncerter. Er det dig?

Har du et band, kan du samle en gruppe, eller kender du en artist, der skal optræde ude på Københavns skoler? Så læs videre her!

Koncerterne er af ca. 30-45 minutters varighed. I skal spille for alle skolens elever, hvilket betyder, at der typisk vil være mellem én og fire koncerter pr. dag.


Fordelene ved at spille skolekoncerter

  • Fast og spændende arbejde om morgenen og formiddagen på skoler i hele København - vi formidler kontakt til de enkelte skoler, og du bestemmer selv hvornår koncerterne afholdes i samarbejde med de enkelte skoler.

  • Mulighed for at udtrykke dig musikalsk, enten med jeres egne numre eller jeres bedste covernumre.

  • Frihed til at spille koncerter i flere genrer.

  • God og fast timeløn på min. 300 kr. inkl. feriepenge - og I bliver lønnet for alle relevante opgaver, ikke kun for koncertafholdelse.

  • Ansættelse som timelønnet i Mikkels Musikskole med ansættelseskontrakt.


Aflønning

Som ansat i Mikkels Musikskole bliver du aflønnet ift. den gældende overenskomst for musiklærere under DMF med mulighed for særlige tillæg. Lønnede arbejdsopgaver omfatter både koncerterne og arbejdet omkring dem, herunder:

  • Udarbejdelse af materiale til skolerne om jeres band som børnene og lærerne kan læse og lytte til inden koncerten. Vi hjælper og vejleder selvfølgelig i denne opgave.

  • Kontakt med skoler og planlægning af koncerter.

  • Ophold på skolen, inkl. ventetid og frokostpauser mellem koncerterne

  • Opsætning, lydprøver og nedtagning af udstyr.¨

  • Transporttid til og fra koncerten.

Vi lønner altid min. 7 timer per dag, du spiller koncerter.

Hvis du har et CVR-nummer, kan du vælge at fakturere for arbejdet. Du skal kunne dokumentere, at alle der arbejder på opgaven som minimum betales efter DMFs overenskomst for musikskolelærere.


Er det dig, vi søger?

Hvis du er interesseret i at arbejde med os, så send en ansøgning, der indeholder:

  • Beskrivelse af jeres erfaring med koncerter, og evt. med børn og undervisning.

  • Antal bandmedlemmer.

  • Et eksempel på jeres musik eller tidligere koncerter, enten lyd eller video. Det behøver ikke være en professionel optagelse - en video med fx en iPhone er helt fint.

  • Send gerne en sætliste, enten med tilhørende lydfiler eller link til originale sange, samt en evt. forklaring på, hvorfor disse sange vil være spændende for børn.

Ansøgningen sendes til:

mikkel@mikkelsmusikskole.dk

Vi udvælger de bedste kandidater til en samtale og et møde, efter vi har gennemgået jeres indsendte materiale. Vi vurderer jer bl.a. ud fra følgende: Erfaring med skolekoncerter, genre, beskrivelse af band/kunstner, relevans for børn og unge samt eventuel pædagogisk erfaring