Saxofonundervisning i Aarhus

Få en gratis og uforpligtende prøvetime

Lær at spille saxofon i Aarhus

Saxofonen lyder dødlækkert, og måske du gerne vil begynde at spille? Måske spiller du allerede, men vil gerne udvikle dig mere? Du kan få undervisning leveret direkte hjem i din stue hos Mikkels Musikskole, og du bestemmer selv tid og sted for din undervisning. Vi underviser alle aldre på alle niveauer både børn, voksne, begynder og ekspert. Når du køber et modul hos os, får du altid:

  • En dygtig og pædagogisk lærer.

  • En gratis prøvetime, helt uden binding.

  • En underviser, som er lokal i dit område.

  • Undervisning med fokus på dig

  • Medbestemmelse over, hvad du vil lære.

  • Et meget fleksibelt modul.

Hvor i Aarhus kan jeg få saxofonundervisning?

Mikkels Musikskole har hovedkontor i København SV, men vi har rigtig mange undervisere i Aarhus og de er alle aarhusianere. Du kan altid finde undervisning, hvis du bor i fx disse områder:

  • Aarhus C

  • Lisbjerg

  • Aarhus V

  • Aarhus N

  • Skejby

Hvis du bor lidt uden for Aarhus, så vær ikke nervøs, vi har nemlig også undervisere der. Det er fx i områderne: Risskov, Tilst, Gellerup, Brabrand og Vejlby. Områderne her er blot eksempler, vi er til stede i mange flere områder

Aarhus' bedste saxofonundervisning

Alle skal have mulighed for at blive undervist i musik, og det er uanset, hvor du bor, og hvad dit budget er. Vi arbejder for, at du kan blive den saxofonist, som du drømmer om at være. Derfor er din undervisning altid tilpasset dig, og dine ønsker og behov. Den praktiske planlægningen af dine saxofon-lektioner foregår direkte mellem dig og underviser. Det giver et meget fleksibelt modul, hvor den travle familie kan være med.

Her kan du se hvad dine muligheder er:

Kontakt os gerne via kontaktformularen her, hvis du har særlige ønsker eller spørgsmål. Vi samarbejder fx med Feldballe Friskole i Rønde. 

Din saxofonunderviser i Aarhus

Din saxofonlærer er lokal i Aarhus, og det kan faktisk være, at i allerede kender hinanden. Alle vores undervisere har fokus på, at det er dine ønsker, som I arbejder efter. Du vil altid blive taget alvorligt, og du skal aldrig være bange for at sige noget højt. Vores undervisere er alle forskellige musikere med forskellige baggrunde, og er gode guides i musikkens verden. Din underviser vil hjælpe dig med, at finde din helt egen stil inden for saxofon.

Der er intet ønske, som er fjollet, hvis det betyder noget for dig. Derfor er det vigtigt du kommunikerer med din underviser, så i kan arbejde med dine emner. Du kan stole på, at vores saxofon-undervisere altid er:

  • Dygtige saxofonister.

  • Smilende og og støttende.

  • Til at regne med.

Når du skal matches med en underviser, ser vi på dit område, men også et par andre ting. Det er fx:

  • Dit instrument

  • Dit niveau

  • Særlige ønsker

Musikgenrer og saxofon

Du kender selv dine ønsker bedst, måske har du flere? Måske en bestemt genre? Der findes mange genrer, og de kan være svære at navigere rundt i. Din saxofonlærer hjælper dig med at forstå de forskellige genrer, og hvad der kræves for at spille dem. Måske vil du spille jazz? Eller spille i klassisk orkester? Her får et nogle eksempler på, hvad forskellige genrer kræver af en saxofonist:

  • Big band - Som navnet antyder, spiller du her sammen med mange musikere. Lydbilledet bliver meget stort, og det er vigtigt, at du kan tilpasse dig lydstyrke-mæssigt og spille taktfast. Noder er gode at kunne i denne genre.

  • Jazz - En meget stor genre med utroligt mange undergenrer. Essensen af jazz er dog improvisation, altså at spille hvad der falder dig ind. Samtidigt skal du kunne bevæge dig flydende gennem komplicerede rytmer og klange. Du vil aldrig løbe tør for nye ting at lære i jazzmusik.

  • Klassisk - Denne genre betegnes som "kunstmusik", og er mange hundrede år gammel. Musikken kommer ofte til udtryk i store kompositioner, og klassiske stykker kræver at du lærer at læse noder. Du skal levere en følelsesmæssig rejse til publikum, og det er afgørende, at alle spiller korrekt, for at det lyder smukt.

Hvis du ikke ved, hvad du kunne tænke dig, så hjælper din underviser dig med at finde ud af det. Du kan skrive det til os i din tilmelding her, hvis du allerede nu ved, hvad du vil lære. Så har vi det med, når vi matcher dig med en lærer.

Selve saxofonundervisningen

Vores saxofonundervisere har alle forskellige musikalske baggrunde for at være dygtige undervisere, og undervisningen er derfor forskellig for hver elev. Vi går altid efter, at give din undervisning størst mulig værdi for dig, så du har et smil på, hver gang I slutter en lektion. Der findes mange forskellige stilarter inden for saxofon, og din undervisere lærer dig at forstå, og anvende dem. 

Saxofonundervisningens form

Hvis du er begynder, vil I typisk lære saxofonen at kende til at starte med. I vil arbejde med simple øvelser og teori, så du kan forstå mekanikken bag musikken. Det vigtigste emne, når man spiller saxofon, er hvordan du bruger mundstykket. Dette kaldes embouchure, og det kan tage noget tid at mestre, men din underviser hjælper dig hele vejen.

Det er vigtigt at øve sin teknik grundigt og korrekt, og især i starten. Det er her I lægger fundamentet for din udvikling i fremtiden, og god teknik vil hjælpe dig på den lange bane. Her er nogle emner, som I vil arbejde med i starten, hvis du er ny på saxofonen:

  • Hvordan du samler, stemmer og holder på saxofonen.

  • Hvordan du skal sætte dine fingre.

  • Hvordan du får lyd i saxofonen.

  • Hvordan du arbejder med mundstykket.

  • Tonernes placering på saxofonen.

Undervisningens indhold

I undervisningen kan I vælge at have forskelligt fokus alt efter, hvad du gerne vil. Der findes videoer på Youtube, som forklarer hvordan det er, at være ny på saxofonen. Hvis du har tid, så tjek det ud! Det kan også være, at du har andre ønsker fx:

  • At spille med et band.

  • At spille med andre blæsere.

  • At lære at improvisere.

Lige meget hvad du ønsker af dine saxofon-timer, er det afgørende, at I arbejder med god teknik i starten. Det kan være rigtig svært, at vænne sig af med en forkert teknik, så brug hellere tiden på det i begyndelsen. Du bliver bedre, hver gang du gentager en øvelse, og det kan være hårdt, men tab ikke modet! Når du har det grundlæggende på plads, vil alt andet virke nemmere. 

Hvor lang tid får jeg saxofonundervisning?

Der er ingen tidshorisont på din undervisning, I kan fortsætte i så lang en periode, som du har lyst til. I et modul får du 10 lektioner á 60 minutter hver, og selvfølgelig en gratis prøvetime. Først efter din prøvetime, skal du beslutte, om du vil købe et modul. Når modulet er ved at være slut, giver vi dig besked, og så kan du forlænge dit modul, hvis du ønsker det. 

Kan vi få en hel time til at gå?

Sagtens! Det er hårdt at lære et nyt instrument, og derfor er det vigtigt, at I holder pauser undervejs i undervisningen. Hvis du bliver frustreret over en øvelse, er det bedst at lægge den fra dig, og vende tilbage senere. I kan sagtens bruge pauserne konstruktivt fx:

  • Analyser et stykke musik med din underviser.

  • Lav nogle rytmeøvelser eller gennemgå teori.

  • Få blodomløbet i gang.

Om inspiration

Inspiration kan være svært at have med at gøre. Det er ikke altid nemt at finde den, men en god måde at forsøge, er ved at høre live-musik! Her oplever du musikken på helt anden måde, end hvis du lyttede til indspilninger derhjemme. Aarhus har masser at byde på, og din underviser kender måske de lokale scener, så spørg endelig vedkommende. Vi anbefaler, at du holder din horisont åben, da du aldrig helt kan vide, hvad der inspirerer dig.

  • Måske spiller der indiemusik på Train i weekenden?

  • Er der lækker jazz på BLÅ i aften?

  • Der kunne være et fedt bluesband på Radar?

  • Er der vild heavy rock på plakaten hos Atlas & VoxHall?

Du skal ikke være nervøs, hvis det er svært at finde inspirationen. Lige pludselig rammer du nerven, og så klikker det hele for dig. Nogle gange kan en tur i teatret også hjælpe! I virkeligheden alt, som du synes virker lidt interessant.

Kom godt i gang med saxofonen

At mestre saxofonen kræver meget øvelse, og derfor er det vigtigt, at du øver dig, så du kan føle, at du rykker dig. Din undervisning gør dig glad, og at øve sig behøver ikke være en sur pligt. Øvning er mulig at planlægge meget nemt og bekvemt. Jo mere du øver, jo bedre! Men her er der et par tips, så du kan strukturere din øvning:

  • Lidt øvning hver dag, er bedre end 1 gang om ugen.

  • Giv dig selv lyst til at spille! Vælg selv hvad du spiller.

  • Find saxofon-kanaler på Youtube, som du vil følge.

  • Sæt realistiske mål for din undervisning, så du føler at du udvikler dig.

  • Find din helt egen stil, du behøver ikke lyde som på en plade.

Hvilken saxofon passer til mig?

Der er forskellige saxofoner, som varierer i klang, størrelse og udformning. Du kan fx vælge sopran, alt, tenor eller baryton-saxofon. Når du vælger en saxofon er det vigtigste, at den passer til dig og din lyd. Du skal have lyst til at spille på din saxofon, så vælg en du virkelig kan lide.

Du kan sætte en "clip-on"-mikrofon på din saxofon, hvis du skal spille live eller med band. Så kan du blive forstærket gennem et anlæg. I Mikkels Musikskole kan du købe en saxofon, så kontakt os endelig, hvis du ønsker rådgivning. 

Coronasikker saxofonundervisning

Når du modtaget hjemmeundervisning, undgår du store forsamlinger på en musikskole. Det kan være en fordel i disse tider, og Mikkels Musikskole følger alle regeringens retningslinjer. Vi har faktisk også lavet vores egne hensyn, som er direkte målrettet musikundervisning. Du kan læse mere om vores tiltag her

Saxofonens historie og anatomi

Saxofonen er opfundet af Antoine-Joseph Sax, en belgisk instrumentmager og musiker, som tog patent på saxofonen i 1846. Instrumenter som saxofonen kaldes træblæsere. Det kan jo lyde mækreligt, fordi saxofonen ikke er af træ, men det betyder simpelthen, at der er et blad af bambus i mundstykket, hvor du puster. Bambusbladet skal have den rigtige fugtighed og temperatur. I 1844 komponeredes det første stykke saxofon-musik, med Antoine-Joseph Sax som musiker.

Bambusbladet vibrerer i mundstykket, når du blæser i saxofonen. Disse vibrationer bliver til lydbølger inde i instrumentet, og skaber lyden. Den tragtformede munding på saxofonen, kaldet klangstykket, sørger for en kraftig og klar lyd. På saxofon kan du spille 12 forskellige toner, i den kromatiske skala. Trænede saxofonister kan producere overtoner, og på den måde udvide deres toneregister

Saxofontyper

Her kommer et par eksempler på typer af saxofoner:


  • Baryton - Den dybest klingende saxofon, som stemmes i Eb. Denne typer er markant større end de andre typer!

  • Tenor - Giver en god mellem-mørk lyd og stemmes i B.

  • Sopran - Stemmes også i B og har en lys og klar lyd. Denne type har ikke den karakteristiske krumning ved klangstykket, da det ikke nødvendigt i det lysere register, derfor er sopranen helt lige.

Baryton og alt-saxofonen stemmes i Eb, hvor tenoren og sopranen stemmes i B. Saxofoner som stemmes i Eb klinger dybere, hvor tenoren og sopranen klinger lyst og klart. 

Pas på dine ører

Blæsere spiller generelt ret højt, og saxofonen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at du passer på dine ører, især hvis du spiller i band/gruppe, er du udsat. Vi anbefaler derfor, at du investerer i ørepropper eller høreværn, så du ikke skader din hørelse. Der findes mange typer beskyttelse, som ikke ødelægger fornøjelsen ved at spille, så undersøg markedet. Høreskader er meget almindelige blandt musikere, og vi ønsker at din hørelse forbliver intakt.

Er du ivrig efter at komme i gang?

Vi anbefaler, at du lytter til så mange forskellige kunstnere, som muligt. Musikeren vigtigste værktøj er, at kunne lytte og analysere. På den måde får du lettere ved at adskille instrumenterne, og omsætte musikken til praksis. Vi har samlet nogle forslag til fede saxofonister, som du kan starte ud med:

  • Charlie Parker

  • Melissa Aldana

  • Miho Wada

  • Lakecia Benjamin

  • John Coltrane

  • Ben Webster

  • Kenny G

Hvis du er interesseret i andre blæsere, så har vi også undervisning i trompet, blokfløjte eller basun/trombone m.fl. Vi leverer også eneundervisning (eller max 3 elever) i musikteori/hørelære, hvis du vil gøre din teori og dine ører skarpere. Vi er altid klar til at hjælpe dig i gang med din drøm om at spille musik, så kontakt os gerne for rådgivning.