Hvem er Duo Lutèce
Duo Lutèce er en klassisk musik duo bestående af accordionist Kristian Vidar (Danmark) og tværfløjtenist Marie-Sophie Perez (Frankrig).
Samarbejdet startede i 2022, da begge studerede i Paris og udsprang i begyndelsen af en særlig fascination af den franske impressionistiske musik fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, med bl.a. komponister som Debussy, Ravel og Satie.
Duo Lutèce holder sig dog ikke udelukkende til at spille fransk impressionistisk musik, men udfolder sig bredt inden for alle genrer i den klassiske musik, ved at lave deres egne arrangementer for denne unikke instrument-sammensætning.
Duo Lutèce har en vision om, at tage den klassiske musik ud af de store koncertsale og væk fra det voksne publikum, for at give nutidens børn og unge muligheden for at lære den klassiske musik at kende under mindre formelle omstændigheder.
Ved at tage ud til skolerne og spille koncerter, er målet at inddrage børnene og de unge aktivt i den klassiske musiks rigdom af fortællinger og billeder, som netop taler til det barnlige og umiddelbare sind. Samtidigt skaber dette et rum for læring og uddannelse, som oplyser omkring den musik, som ligger til grund for vores europæiske kulturarv.
Præsentationen af den klassiske musik for skoleelever åbner således ikke kun døren til en rig musikhistorie, men også til en vigtig del af vores europæiske kulturelle identitet, som relaterer sig til de litterære og kunstneriske epoker, som eleverne typisk kender fra anden undervisning.
Duo Lutèce ønsker på den måde at vise, at klassisk musik ikke kun er forbeholdt de "voksne", men sagtens kan være sjovt, lærerigt og meningsfuldt for børn og unge mennesker.
Marie-Sophie Perez f. 1993.
Marie-Sophie voksede op i den Sydfranske by Nîmes, hvor hun begyndte at spille tværfløjte som 9-årig. Siden har hun uddannet sig som klassisk fløjtenist, med hele 2 kandidater, fra det prestigefyldte Conservatoire Nation Supérieur de Musique, både i Lyon og i Paris. Hun har gjort sig internationalt bemærket for sit høje niveau og sin kunstneriske ekspertise, både som solo-, kammer og orkestermusiker. Marie-Sophie har arbejdet med nogle af de største klassiske orkestre i Frankrig, bl.a. i Marseille, Lyon og Paris samt spillet i Skandinavien med DR Symfoniorkestret, Malmø Symfoniorkester og Copenhagen Phil, hvor hun har arbejdet fast siden 2024.
Marie-Sophie har tidligere arbejdet med nogle af verdens største franchise brands inden for film og serier, hvor hun bl.a. har tourneret med officielle "Cinema-Concert" produktioner for Disney, Star-Wars og Lord of the Rings, samt indspillet musik til serier for HBO-Nordic.
Ved siden af sit orkester-arbejde er Marie-Sophie engageret i forskellige kammergrupper, med hvem hun turnerer i både Frankrig og Skandinavien.
I 2022 formede hun gruppen Duo Lutèce med den danske klassiske accordionist Kristian Vidar Skov-Hansen.
Kristian Vidar Skov-Hansen f. 1992.
Kristian Vidar Skov-Hansen er vokset op på Bornholm, hvor han startede som 11-årig med at spille klassisk accordion. Siden har Kristian uddannet sig ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hos professor Geir Draugsvoll, samt studeret i Paris ved Conservatoire National Supérieur de Musique, hos professor Vincent Lhermet.
Kristian optræder jævnligt som solo- og kammer-musiker og har desuden flere tætte samarbejder med internationale komponister i skabelsen af ny kompositionsmusik. Som kunstner bevæger Kristian, sig mellem flere genrer og inkorporerer bl.a. også teater, billed- og installation i sit arbejde.
Senest er Kristian medvirkende i flere kammeropera-opsætninger samt aktuel med albummet "Bring Forth The Moon", udgivet via. pladeselskabet "Forlaget Kornmod".
Siden 2022 har Kristian været en del af Duo Lutèce, med den franske fløjtenist Marie-Sophie Perez.
Få en skolekoncert på jeres skole
Skriv til os på mikkel@mikkelsmusikskole.dk eller udfyld formularen:
Folkeskoler i København kan bestille koncerterne gratis. Skoler i andre kommuner er velkomne til at kontakte os for priser og mere information.